Summer Breeze Tee

  • 45,00 kr

OPSKRIFTEN ER PÅ DANSK !


Summer Breeze Tee
er en lækker sommer t-shirt med små detaljer, som gør den anderledes og alligevel brugbar i en almindelig hverdag. Den strikkes oppefra og ned uden nogen form for montering. Først strikkes der en 5 cm ribkant og herefter strikkes der vendemasker samtidig med raglan udtagninger. Ribben ned langs ærmet og ned ad kroppen er en lækker detalje, men en detalje der sagtens kan undlades, hvis du bare vil have en helt almindelig t shirt. Udelader du ribben på kropsstykket, kan du lægge ca. 8 cm til trøjens mål i bredden. Herefter deles der til krop og ærmer, som strikkes rundt og gøres færdige hver for sig. Det er en god idé at strikke kroppen ca. 3 cm kortere end opskriften siger, hvis du vælger at strikke den med garn, hvor der er silke i, da dette vil tynge blusen og dermed gøre den nogle cm længere med tiden. Jeg anbefaler en negative ease/bevægelsesrum på 5 - 10 cm. Det vil sige, du strikker modellen mindre end du er.

__________________________________________________

Størrelse: XS (S) M (L) XL (XXL) 3XL (4XL) 5XL     

Trøjens brystmål: 70 (78) 88 (96) 106 (116) 126 (134) 144 cm

Hel længde: 56 (57) 58 (58,5) 59 (59) 60 (60) 61 cm

 

Garn: A Knitters World Merino/ silke 100g/ 425m

Garnforbrug: 175 (200) 225 (250) 275 (325) 350 (350) 375g                                

Garnforbrug i meter: 744 (850) 956 (1062) 1168 (1381) 1488 (1488)1593 meter

Pind: Rundpind nr. 3,5 mm. + 3,25 mm. til rib

Vælg om nødvendigt tyndere eller tykkere pind for at opnå korrekt strikkefasthed.     

Strikkefasthed: 27 masker x 34 pinde på 10 cm i glatstrik på rundpind nr. 3,5