For nogle betyder det hygge, samvær og ego strik - for andre betyder den stress, jag og gave strik. Julen skal være hyggelig. Den handler om familie og nærvær og det handler om at vi skal være sammen, hvilket vi også trænger til efter den voldsomme corona tid.
Personligt elsker jeg julen og alle de ting den bringer også selvom det engang imellem betyder lidt stress.... Julen kan hvert år være forskellig afhængig af hvad der sker i dit liv. Hos os betyder det, at jeg prøver at sætte forventningerne så det passer med overskuddet ( ligesom mange andre sætter jeg nok mine forventninger for højt). Men i år er jeg i rigtig jule humør - meget mere end jeg har været de seneste par år og hvad betyder det så for mig, min familie og A Knitters World....
Privat betyder det, at jeg allerede i starten af november begyndte at planlægge, hvilke kranse, julepynt mm jeg ville have i huset i år og da vi nåede midten af november, havde jeg stort set pyntet hele huset op. Jeg har mere overskud end jeg har haft længe, så derfor satser jeg stærkt på endnu mere julebag end jeg plejer. Min dejlige mand sagde til ungerne at det var med at støtte og bakke op om mor, når nu hun var sådan i julehumør i år. Det betød at vi i slut november har været en tur over grænsen og jule shoppe. Det var enormt hyggeligt.
Mht mit private strik i julen, så prøver jeg hvert år at have store ambitioner for at strikke noget til de nærmeste i familien i julegave eller adventgave, hvilket stort set aldrig lykkedes, da jeg er total ego strikker og fortryder ofte projektet inden jeg når igang. I år vil jeg ikke strikke julegaver til nogen, men har bestemt mig for at strikke en hade gave til min kære mor som en ekstra advent gave. Det er noget, vi gør.... I dette tilfælde hader både min mor og jeg strikket julepynt, så selvfølgelig har jeg været ude og investere i bogen " Strikket julepynt" af Thea Rytter. Her har jeg fået strikket 4 stjerner fra bogen og må da indrømme, at de ikke er så grimme endda hi hi. De er bare strikket i rester fra gemmerne.
Mit andet projekt er en Terazzo Neck af PetiteKnit. Den bliver strikket i en tråd Tweed DK og en tråd Mohair Sport begge ufarvet. Den skulle være til min mor til 2. advent.... men øhmmm den er faktisk blevet så lækker at jeg overvejer at beholde den selv hi hi. Nu strikker jeg den færdig, så må jeg se. Den har faktisk kun taget 2 - 3 dage at strikke, så jeg kunne jo hurtigt strikke en til mig selv, men det er jo lidt kedeligt at strikke den samme igen.
Mit tredje projekt til 3. advent til min mor er et mindre bentæppe. Jeg var i Italien i sommers med familien og fik købt noget chunky garn med hjem. Jeg købte 6 nøgler. Det skulle oprindelig være til et stort tørklæde eller halsedisse, men det var alt for tykt til det. Så nu bliver det til et bentæppe til hende. Men med chunky garn er 6 nøgler ikke meget. Så nu har jeg været inde og bestille 4 nøgler hvid Drops Andes. Så vil jeg strikke 2 nøgler fra Italien og 2 nøgler af Andes på skift, så det bliver lidt længere.
Den 4. søndag i advent har jeg ikke fundet på noget til endnu....
Med hensyn til A Knitters World betyder julen gave strik og ekstra hyggestrik og derfor ryger der da også en del garn afsted i disse dage. Alt fra 1 nøgle 100% Cashmere til 7 nøgler Tweed garn. Denne jul har jeg besluttet at lave en advent podcast, som udkommer hver advent søndag på youtube. Her vil jeg lave en almindelig podcast først, som i kender det og i slutningen af hver video, vil jeg lave en mindre video om et eller andet jule projekt. Den første video er lagt ud og her handler den ekstra video om, hvordan man laver tørrede appelsiner. Videoerne vil nok ikke bliver så lange, da jeg jo kun kan vise det jeg har strikket på i den forgangne uge, men lidt har også ret og vi er en del podcastere der har valgt at lave sådan en advent podcast, så det er bare at hoppe ind på youtube og starte fra en ende af. det er enormt hyggeligt og personligt ser jeg adskillige af dem.
I kan finde mine videoer her
Imens vi ser disse videoer, strikker de fleste af os og jeg vil meget gerne komme med et par ideer til gave strik eller måske bare til ego strik, for det er også helt i orden !
Easy Peasy Filipa Håndledsvarmere
Opskriften kan i finde her
Jeg har selv strikket 2 par af disse og de er ekstrem nemme at strikke. Jeg har strikket dem i vores 100% Cashmere Sport som i finder her
Til 1 par skal i bruge 1 fed ( 55g) men med 2 fed kan i faktisk strikke 3 par håndledsvarmere. Så dette er en rigtig go adventgave, julegave eller måske en værtinde gave.
Heatwave Tørklæde
Opskriften kan i finde her
Dette er et smukt, enkelt, elegant tørklæde og ikke mindst hurtigt og nemt at strikke. What's not to like.....
Det kræver blot et enkelt fed mohair og så har i hurtigt en lille gave eller et lækkert tørklæde selv. Vores mohair kan i finde her
Skærsommernat Sjal
Opskriften kan i finde her
Dette smukke og store sjal kræver næsten intet garn. 1 fed af et lækkert håndfarvet garn ( 100g) og et fed Mohair ( 50g) - mere skal der ikke til. Har du noget i gemmerne ? Hvis ikke kan du bruge al det garn der ligger her og så 1 fed mohair, som du finder her
Easy Peasy Bandana
Opskriften finder du her
Bandaner er blevet utrolig populære og det er ikke mærkeligt ! De er så anvendelige og giver lige tilpas med varme især i disse spare dage. Denne bandana er designet til vores 100% Cashmere Aran som du finder her
Du skal bruge 1 fed til den lille model og 2 fed til den store model. Det bliver noget af det blødeste du længe har strikket i og det bliver ikke nemt at slippe, hvis meningen var, at det skulle gives væk i gave el.lign. Så er det sagt !
Dette var blot et hurtigt og lille udvalg af gave ideer til julen. Jeg håber, at du får tilpasset din jul så den bliver hyggelig og familiært i stedet for med stress og jag.
Glædelig jul
Bettina
]]>Det er der faktisk ikke mange der ved og i princippet er det også fuldstændig lige gyldigt, for du skal under alle omstændigheder finde ud af, præcis hvad du kan tåle.
Personligt er jeg allergisk. Dette ved jeg, fordi jeg har fået foretaget en række prøver på en hudklinik, som viste, at jeg var allergisk overfor lanolinen, der er i uld. Ofte er det lanolinen, de fleste af os reagerer på, hvis man er decideret allergiker. Lanolin er kun i fåreuld og netop derfor har vi taget en del andre baser hjem, så os der er allergiske, også kan gå i strik.
Sensitivitet er lidt noget andet. Det er vores hud, der reagerer på irritation på kroppen. Dvs. at der er noget, der prikker på huden, som den ikke kan lide. Men sensitive personer vil sjældent slå ud på kroppen. Det vil allergikere.
Men i begge tilfælde er det vigtigt, at man finder ud af, hvad man kan tåle.
Vi har lavet en AKW - skala som du finder på forsiden af webshoppen. Denne skala er vores personlige fordeling af vores garn i forhold til sensitivitet eller allergi. Den kunne også bare kaldes for en kradse skala.
Men det er altid en god idé at lave en strikkeprøve og gå med den de steder hvor du har tynd hud som fx. i din BH eller på undersiden af armen inde under en bluse eller ved taljen, hvor huden også er tynd.
Vi håber, at den nye AKW - skala kan hjælpe dig med at finde det rette garn. På alle banderoler og ved hvert produkt i webshoppen er der skrevet, hvor på skalaen netop dette garn befinder sig.
]]>Det er sjovt, spændende og udfordrende at strikke med håndfarvet garn og man kan meget nemt blive bidt af det. Hvis ikke du er vant til at strikke med det, er der her nogle gode råd:
Når man strikker med håndfarvet garn, kan der forekomme segmenter, hvor farverne ligesom klumper sig sammen. Dette kalder vi i fagsprog for " Pooling". Dette gør, at når du strikker fx på et par sokker eller en sweater med det samme fed garn, så vil farve masserne ofte samle sig samme sted i stedet for at fordele sig på hele sokken eller trøjen. Du kan undgå pooling ved at skifte imellem feddene. Dette kalder vi for Helical/ Helix knitting/ strik. Videoen nedenfor viser hvordan man gør dette, når man vil skifte imellem to farver garn, men det er fuldstændig det samme, som når du skal skifte imellem to ens fed håndfarvet garn. Der ligger masser af videoer af metoden på youtube.
Når du har strikket dit projekt færdigt, er det en go ide at vaske det. Dette gøres bedst i koldt vand og evt. lidt uldsæbe. Personligt ligger jeg derefter projektet på et håndklæde, ruller det sammen til en pølse og træder på det for at få vandet ud. Dette gør jeg for ikke at vride garnet. Bagefter tager jeg det ud af håndklædet og lader projektet ligge tørre og skal det blokkes er det nu du gør det mens det ligge tørrer.
]]>
Alle vores banderoler, visitkort og A5 kort er produceret af genbrugsmateriale.
Vores mohair er CSM certificeret ( Certified Sustainable Mohair), hvilket betyder, at alt fra hvordan mohair geden har det, lever og bliver taget sig af til hvordan folkene der passer dem har det og får deres løn mm, bliver holdt øje med hele tiden. Det betyder, at du uden dårlig samvittighed kan købe vores mohair og dermed støtter Afrikas mohair geder og deres hyrder. De sørger for at gerderne har det godt og folkene får deres løn og har ordentlige arbejds vilkår.
Derudover har vi ingen kunstfibre i vores garn med undtagelse af vores Alpakka strømpegarn. Dette gælder ikke kun kunstfibre men også superwash behandlet garn.
Til farvning bruger vi citronsyre, som er brugbart i et almindeligt køkken og vi genanvender, alt det vand vi kan i produktionen.
Garn rester fra opstrik til butikken bliver givet til en lokal strikker, som strikker til hjemløse.
]]>Vi producerer håndfarvet garn, men vi elsker de naturlige fibre og farver og derfor sælger vi faktisk ekstremt meget ufarvet garn. De ufarvet garn kan sagtens kombineres med farvet garn til fx mønsterstrik.
]]>Nogle foretrække træpinde og andre metalpinde. Jeg kan strikke med begge og vælger derfor pinde efter hvilket garn, jeg strikker med.
Jo glattere garnet er des bedre er det at strikke med træpinde, da garnet derfor ikke skøjter hen over strikkepinden. I alt vores garn med silke vil vi anbefale træpinde især hvis du er nybegynder. Det gør det uden tvivl lettere at håndtere de glatte fibre, så man fx ikke taber maskerne så let.
Men strikkepinde er faktisk et meget personligt valg, så det er bare med at prøve dig frem.
]]>